NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 5. november
Re: G68. Walkie forhandler. Thomas
Køb & Salg 9. oktober
Ham international Concorde 3 KØBES
Det sker 2024
TangoMike Træf 2024 på Fyn
 
 

Verdensdækkende field day-konkurrence

Det sker den 7. og 8. september 2002. Og det er så vidt vides første gang nogensinde, at privatradiofolk forsøger at afholde en World Wide Field Day Contest - en konkurrence, som hele verden kan deltage i.

Field day går, som navnet siger, ud på at man tager "ud i marken", ud på en god position, stiller sit radiogrej op og søger at opnå radiokontakt med så mange som muligt. Og man skal virkelig selv medbringe og opstille udstyr - konkurrencereglerne foreskriver bl.a., at man kun må benytte strøm fra medbragte batterier eller el-generator, og at det ikke er tilladt at benytte en antenne, der allerede eksisterer på stedet.

Under konkurrencen gives der et point for hver station, man opnår kontakt med, fem points for hvert land (DXCC) og ti points, hvis man er så heldig at opnå kontakt med et andet deltagende hold i konkurrencen. Vinderen er selvfølgelig det hold, der har fået flest points, når konkurrencen slutter.

En af initiativtagerne til den verdensomspændende konkurrence hedder Tom Wallin, er dansker og ikke ukendt i rollen som igangsætter i privatradio- og radioamatørmiljøet. Han har tidligere bl.a. stiftet en lokalafdeling af radioamatørernes landsorganisation, EDR, som han mener var den eneste lokalafdeling, hvis formålsparagraf bl.a. omfattede en styrkelse af forholdet mellem licenserede radioamatører og privatradiobrugere.

Dette er også hovedformålet med den nye field day-konkurrence, der skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. Derfor er konkurrencen ikke kun åben for brugere af de traditionelle, men i mange lande ulovlige langdistancefrekvenser mellem 27,600 og 27,800 MHz, men også for brugere af lovligt udstyr på de 40 kanaler, som må benyttes i bl.a. Danmark. - Da det er tilladt at deltage med lovligt radioudstyr, kunne det måske tænkes, at de licenserede radioamatører vil invitere almindelige walkister med på deres egen VHF field day, som afholdes samtidigt med den konkurrence, som vi står for, siger Tom Wallin.

Men alle privatradiobrugere er velkomne til at deltage i konkurrencen, uanset om de er interesserede i licenseret amatørradio eller ej. Og der er stor opbakning ude i verden. I skrivende stund er der tilmeldt 46 hold fra 22 forskellige lande, blandt dem et brasiliansk hold, der vil sende fra en atlanterhavsø syd for det brasilianske fastland og et schweizisk hold, der har fået trykt et særligt QSL-kort specielt til denne begivenhed.

World Wide Field Day Contest har en officiel hjemmeside på adressen http://www.wwfd.dk, hvor man kan følge forberedelserne, læse reglerne og tilmelde sig konkurrencen.

4. august 2002.


Klik her for at kommentere emnet i artiklen.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: G68. Walkie forhandler
Thomas - 5/11 15:12

Re: G68. Walkie forhandler
Hans - 28/10 18:32

Re: G68. Walkie forhandler
Søren - 27/10 15:55

Re: G68. Walkie forhandler
DX301 - 25/10 19:11

Re: Zetagi lukket?
88 - 24/10 21:54


Flere indlæg


22268957 besøg