NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 5. november
Re: G68. Walkie forhandler. Thomas
Køb & Salg 9. oktober
Ham international Concorde 3 KØBES
Det sker 2024
TangoMike Træf 2024 på Fyn
 
 

Ræveløb savner deltagere

"Vi mangler kraftigt deltagere, kom og deltag før vi stopper." Sådan har opfordringen de seneste gange lydt, når ræveløbsdeltageren Kenneth Larsen, SA 143, har indsendt løbsdatoer for vestsjællandske Alfa Lima Victor (ALV) til Privatradio.dk's "Det sker"-rubrik.

Og han er bekymret for løbenes fremtid, fortæller han, da Privatradio.dk ringer ham op for at høre, om løbene virkelig er ved at lukke. - Når det går bedst, møder der ti biler op til start, men det typiske deltagerantal ligger omkring 5-6 vogne, fortæller han. Og med 4-5 ræve betyder det, da der er næsten lige så mange ræve, som der er deltagere.

Kenneth Larsen er ikke selv medlem af ALV-klubben. Til gengæld er han en ildsjæl, når det gælder ræveløb, og tager troligt turen fra sit hjem i Gilleleje i Nordsjælland til ALV-løbets startsted nær Lammefjorden i Odsherred hver måned.

Hos ALV-klubben kan medarrangør af ræveløbene Flemming Kristiansen, ALV 317, tale med om det lave antal deltagere. Han tror dog ikke, at løbene umiddelbart lukker, men også han kunne godt ønske sig flere deltagere. Han sætter det typiske deltagerantal til 6-8 vogne.

Og så vidt det er de involverede bekendt, er ALV-klubben i dag den eneste klub på Sjælland, som arrangerer ræveløb på 27 MHz. Der er dog også en klub, Seiko, på Lolland, som arrangerer løb, og ifølge Flemming Kristiansen er det i et vist omfang de samme rævejægere, som deltager både i Odsherred og på Lolland.

Det kan lyde mærkeligt, at der på hele Sjælland og Lolland-Falster skulle være så få folk, der er interesserede i at deltage i ræveløb, men hverken Kenneth Larsen eller Flemming Kristiansen har noget bud på, hvordan man kan bringe deltagertallet opad. Det er ikke fordi, ALV-klubben mangler medlemmer - ifølge Flemming Kristiansen har klubben i omegnen af 200 styks - men der er åbenbart ikke længere mange, der interesserer sig for ræveløbene, som klubben ellers har arrangeret i knap 30 år.

Flemming Kristiansen forklarer dog, at hvis nogen har lyst til at prøve at deltage i et ræveløb, men ikke har det nødvendige pejleudstyr, så er der mulighed for at låne udstyr af klubben, hvis man blot aftaler det på forhånd. Det eneste, man selv skal medbringe, er en bil - soltag er en fordel, og ellers skal der kunne monteres tagbøjle på bilen.

Fakta:

  • ALV holder ræveløb en gang om måneden, typisk den første lørdag i hver måned, men ikke altid. Næste gang er således på lørdag den 17. november, og det følgende løb afholdes 1. december. Det koster 40 kroner pr. bil at deltage. Startsted er Engelstrup Forsamlingshus i Odsherred, og der kræves ikke forhåndstilmelding, medmindre man ønsker at låne pejleudstyr af klubben.
  • Alle, herunder også ikke-medlemmer, kan deltage. Det er i praksis nødvendigt at være to personer i bilen.
  • Vinderen er den, der har kørt færrest kilometer for at finde rævene, uanset hvor lang tid, man har brugt på det. Ræveløbene varer 3-4 timer, og man vil typisk komme til at køre 30-50 km i alt.
  • Normalt skal rævenes antenner være synlige fra offentlig og asfalteret vej, men enkelte af løbene afholdes som såkaldt fuserløb, en slags ekspertræveløb, hvor rævene både har lov til at skjule antennen og placere sig f.eks. langt nede ad en grusvej.
  • Efter hvert løb uddeles der præmier (pokaler) til 1., 2. og 3. vinder samt en trøstpræmie til den næstsidst placerede. For de fleste af årets løb tælles pointene desuden sammen, og ved udgangen af et kalenderår uddeles en årspokal til den, der over året har samlet flest points.
  • Hver sommer, typisk i juli, afholder ALV et dobbeltløb, hvor der køres et løb om eftermiddagen og endnu et om aftenen. Her uddeles en vandrepokal til den, der får flest points i de to løb tilsammen, men der er også de sædvanlige pokaler til vinderne af hvert enkelt løb. Aftenløbet afholdes som fuserløb.
  • ALV-klubben har ingen hjemmeside, men sender ofte kontaktinfo og dato for næste løb ind til "Det sker"-rubrikken her på Privatradio.dk.

    14. november 2007.


    Kommentarer til denne artikel:

    HJÆLP. Claus Jensen - 13. marts 2011 19:22.

    Klik her for at skrive en ny kommentar til artiklen.

  • SENESTE NYHEDER

    6. maj
    Jægerspris-klub fylder 30 år

    17. januar
    Hvem er derude?

    27. december
    Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

    15. juli
    Tjekkiet får 80 kanaler

    26. juni
    Jan Bentzen, B.T.H., er død


    Flere nyheder

    Søg i nyhedsarkivet

     
    SENESTE I DEBATFORUM

    Re: G68. Walkie forhandler
    Thomas - 5/11 15:12

    Re: G68. Walkie forhandler
    Hans - 28/10 18:32

    Re: G68. Walkie forhandler
    Søren - 27/10 15:55

    Re: G68. Walkie forhandler
    DX301 - 25/10 19:11

    Re: Zetagi lukket?
    88 - 24/10 21:54


    Flere indlæg


    22264356 besøg