Re: Tilladte bånd og frekvenser. Ulrik Brinck - A304Hej Ken,
Der må bruges: 4 watt, 40 kanaler (kanal 1 til 40, 26.965-27.405) og kun FM.
Gamle radioer, der er P&T-godkendt med AM må dog stadig benyttes med AM og 100/500 mW på kanal 1-22 og 11A, men de forhandles ikke længere.
Så det er altså stort set det samme som for 18 år siden. Eneste forskel fra dengang er, at de 4 watt i dag er ERP, altså inklusive antennens gain, hvis det skal være helt efter bogen.
Der er dog sket andre ting:
Typegodkendelse blev afskaffet i 2000 og erstattet af EU-notifikation. Det ændrer ikke ved, at din radio skal overholde ovenstående, men du kan købe den i et andet EU-land og tage den med hjem og bruge den i Danmark (før i tiden var dette ikke lovligt, selv om det måske var præcis den samme radio).
Og der er ikke længere rigtig nogen regler for, hvad de 40 kanaler må bruges til. D.v.s. der er ikke længere nogen kanaler, der er forbeholdt maritim brug, og forbuddet mod "blindsending, udsendelse af oplysnings-, reklame-, propagandastof" o.s.v. findes heller ikke mere.
Mvh. Ulrik. Sendt den 10. oktober 2007 kl. 22:13. Besvar dette indlæg
Tilbage
til oversigten over indlæg
Hele denne tråd:
Tilladte bånd og frekvenser.. Ken - 9. oktober 2007 22:26. Re: Tilladte bånd og frekvenser.. Ulrik Brinck - A304 - 10. oktober 2007 22:13. Re: Tilladte bånd og frekvenser.. Ken - 10. oktober 2007 23:37. Re: Tilladte bånd og frekvenser.. Station "Neptun" in spe - 12. november 2007 17:35. |
|