Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Nye regler for typegodkendelse 8. oktober 1999.
Et nyt EU-direktiv, det såkaldte R&TTE-direktiv, kan næsten vende op og ned på reglerne for typegodkendelse af privatradioer og andre radioanlæg, der kræver godkendelse. Det nye direktiv skal indarbejdes i dansk ret, så det kan træde i kraft i Danmark den 8. april 2000.
Direktivet skal indføre en slags "indre marked" for radiokommunikationsudstyr og teleterminaludstyr. Og det nye er for privatradios vedkommende, at det ikke længere vil være nødvendigt for Telestyrelsen selv at få foretaget afprøvning af et radioanlæg, der skal typegodkendes - man vil fremover kunne godkende det ud fra bl.a. fabrikantens dokumentation.
Derved vil en ny radio lettere og hurtigere kunne godkendes, og måske bliver det også lettere at handle radioer på tværs af EU-landenes grænser.
Telestyrelsen afholder tirsdag den 2. november et seminar om det nye direktiv. Seminaret vil omfatte indlæg fra bl.a. Forskningsministeriet, EU, telekommunikationsindustrien og elektronikindustrien. Mere om seminaret kan læses på Telestyrelsens hjemmeside, hvor også selve R&TTE-direktivet er gengivet. |