Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Tango-klubben på nettet 21. januar 2000.
SØLLERØD: Tango-klubben - eller Søllerød Elektronikklub, som den også hedder - er gået på nettet med en hjemmeside om sig selv.
Den næsten 25 år gamle klub, der er lige så meget walkietalkieklub som elektronikklub, fortæller selvsagt om sine kommende arrangementer, men man kan også læse om, hvordan afholdte arrangementer er gået, i rubrikken "Sket siden sidst".
Desuden gør hjemmesiden en del ud af at fortælle om klubbens organisatoriske forhold (bestyrelsen og diverse udvalg), samt om klubbens bankospil, hvor en lange række praktiske oplysninger er med, såsom hvor og hvornår bankopladerne kan købes og hvad de koster. Man har også bragt den komplette kalender over datoer for klubbens og tre samarbejdende klubbers bankospil. I det hele taget er der næsten alle tænkelige banko-oplysninger, men nogle af dem skal man desværre lede lidt efter. Tidspunkt og kanalnummer for bankespillenes afholdelse finder man således ikke i banko-sektionen, men i stedet ovre på klubbens aktivitetskalender, der også findes på hjemmesiden.
Tilsyneladende har man også glemt at bringe informationer om, hvordan man egentlig bliver medlem af klubben, og hvad det koster. Men retfærdighedsvis skal det nævnes, at hjemmesiden er meget ny, og at det kan være, at der bliver rettet op på den slags ting.
Et andet lille minus er, at hjemmesidens forside viser skiftende reklametekster i statuslinien. Smart ser det ud, men det betyder desværre - i al fald her hos Privatradionyt - at det tager temmelig lang tid at få lov til at besøge siden.
Men alt i alt er der tale om en ganske veludstyret klub-hjemmeside. Næsten uanset hvad man vil vide om denne klub, finder man det her.
Tango-klubbens hjemmeside kan besøges på adressen http://hjem.get2net.dk/tangoklubben. |